Af: Nicolai Busekist
|
17/03/2024 19:02
Mest læste i dag
Lørdag skal det danske herrelandshold i håndbold i aktion mod Schweiz. Truppen til denne kamp blev udtaget af landstræner Nikolaj Jacobsen for lang tid siden, men nu har han været nødt til at lave en ændring.
Det skyldes, at en af Danmarks spillere har været nødt til at forlade truppen på grund af en skade.
Konkret er der tale om Emil Bergholt, der har pådraget sig en skade i foden. Ifølge Dansk Håndbold har det betyder, at han ikke når at blive klar til den kommende kamp mod Schweiz.
Til gengæld betyder dette, at en anden spiller får en chance for at bevise sit værd for Jacobsen og co. Den danske landstræner har nemlig valgt at udtage Alexander Lynggaard, der spiller for Bjerringbro Silkeborg Håndbold.
"Det er superærgerligt, at jeg ikke kan spille lørdag, for det er stort at være med på landsholdet. Men anbefalingen fra landsholdets fysiske stab er, at jeg passer på foden, så jeg forhåbentlig snart kan være tilbage på banen igen," siger Bergholdt i forbindelse med, at han forlader landsholdslejren.
Den 26-årige Skjern-spiller er blevet undersøgt af både fysioterapeuter og en læge. De er i fællesskab nået frem til, at det ikke er værd at løbe risikoen ved at lade ham spille lørdag. Der er nemlig en fare for, at det kommer til at gøre hans skade værre.
Dermed er det en gammel kending, der får en plads i truppen. Lørdagens kamp mod Schweiz, bliver Lynggaards landskamp nummer 31. Han fik sin debut tilbage i juni 2015, skriver TV 2 Sport.
Fodbold
Tennis