Af: Jesper Bengtson
|
13/05/2024 17:23
Mest læste i dag
Danmarks overlegne sejr på 37-22 over Kroatien i søndagens testkamp blev overskygget af en særlig hændelse, som gik ud over Simon Pytlick.
Den danske landsholdsback stødte sammen med Kroatiens Marin Šipić og fik et slag i ansigtet.
Til trods for sammenstødet formåede Pytlick at fortsætte kampen; også selvom han ikke vidste, hvor meget han havde taget skade.
Det skriver TV 2 Sport.
"Det var min næse. Jeg hørte et lille knæk," udtalte Pytlick til TV 2 Sport efter kampen, hvilket antyder alvoren af hans skade.
Han kunne ikke umiddelbart vurdere skadens omfang og planlagde at konsultere holdets fysioterapeuter.
"Jeg ved ikke, hvad der er sket endnu. Men nu tænker jeg lige, at jeg skal ud og snakke med vores fysioterapeuter, og så må vi se, om den skal til en scanning. Det får jeg svar på om lidt", lød meldingen fra Pytlick.
Det varer ikke længe, inden der bliver taget hul på de olympiske lege, som i denne ombæring skal finde sted i Paris.
Her skal de danske håndboldherrer forsøge at revanchere det EM-sølv, de ikke var helt tilfredse med.
Det bliver dog ikke let, og faktisk står Danmark over for en helt særlig udfordring.
Sagen er den, at Danmarks herrelandshold møder Argentina den 31. juli klokken 21, og kun halvandet døgn efter, den 2. august klokken 09, skal de møde Ungarn.
Den stramme tidsplan er da også noget, der bekymrer Nikolaj Jacobsen:
"Det er fair nok, at vi har en kamp klokken 9. Det skal hold have, men at vi så får vores, når vi har spillet den sene kamp om aftenen. Det er lidt uheldigt. Jeg har ikke noget imod at spille klokken 9, men så kunne man have langt den, efter at vi havde en klokken 14 eller 16 i stedet for. Det handler om restituering. Vi skal spille klokken 21 og så klokken 9 om morgenen to dage efter. Det virker underligt", har han tidligere udtalt til Ekstra Bladet.
Hvordan det danske hold kommer til at håndtere tidsplanen, må tiden vise.
Fodbold
Tennis