Spekulationerne har været store: Nu har stor Emil Nielsen-nyhed set dagens lys
Af: Emil Martesen
|
25/04/2025 12:17
Mest læste i dag
Man siger, man ikke skal reparere noget, der virker- og FC Barcelona ser ud til at have taget netop det motto til sig med et lille tvist.
I stedet for at ryste posen har de nemlig valgt at fiske dybt i den, og op er kommet en rutineret herre med erfaring i verdensklasse: Vincent Gérard.
Den 37-årige franskmand har sagt farvel til pensionisttilværelsen og trukket i arbejdshandskerne for endnu en omgang i rampelyset - men denne gang bliver det som midlertidig løsning og støtte for Danmarks egen Emil Nielsen.
Gérard, som har vogtet buret for Frankrig over 160 gange, er hentet ind som 'medical joker', og ikke for at tage stjæle rampelyset fra Emil Nielsen - tværtimod.
"Jeg er her for at hjælpe Emil med at præstere, for at sørge for, at han er god. Hvis jeg skal spille, så spiller jeg. Men hvis Emil gør det godt, har vi allerede en chance for at vinde Champions League. Min rolle er ikke at forsøge at få mere spilletid, men at hjælpe Emil og holdet," lyder det fra ham til Flashscore.
Og der er ingen tvivl om, at den danske keeper kan bruge al den støtte, han kan få, nu hvor Champions League-kampene står for døren, og presset stiger kamp for kamp.
Gérard har været væk fra topniveau i otte måneder, men fortæller, at formen er holdt ved lige, og at det nærmest var som at cykle: noget, man ikke glemmer.
Samarbejdet mellem de to målmænd har fået en flyvende start.
"Vi forstod hinanden med det samme. Han er ikke her for at tage min plads, og jeg kunne mærke hans mentalitet fra starten," forklarer Nielsen.
I omklædningsrummet har Gérard også hurtigt fundet sig til rette, hvor han er godt hjulpet på vej af flere franske landsmænd i truppen og en god portion humor.
Barcelonas strategi om at kalde gamle helte tilbage virker måske lidt som et langskud - men hvis det betyder, at Emil Nielsen får de bedste forudsætninger for at skinne på den største scene, så lader det til at være et sats, der er værd at tage.