Af: Nicolai Busekist
|
30/07/2024 07:16
Mest læste i dag
Landstræner Nikolaj Jacobsen kunne mandag glæde sig over, at hans tropper var i stand til at sikre sig en sejr og to point. På trods af, at det blev til en sejr, var han ikke tilfreds med alt. Derimod var der især én ting, som han slet ikke var tilfreds med.
Kampen mod Egypten endte med et resultat på 30-27 til Danmark. De lagde godt ud, men i anden halvleg var det ikke ligefrem et højt niveau, der blev leveret fra danskernes side.
Efter kampen lagde Nikolaj Jacobsen ikke skjul på, at han ikke var tilfreds med den danske indsats. Her gav han udtryk for, at der især var én ting, som han ikke var tilfreds med. Han mente nemlig, at de brændte alt for mange chancer.
"Det var to forskellige halvlege. Jeg er rigtig glad for første halvleg og måske knap så meget for anden. Vi brænder for meget, og vi får ikke scoret på de chancer, vi skal," sagde Nikolaj Jacobsen til TV 2 Sport.
Han gav også udtryk for, at det ikke var helt godt i defensiven. Her begyndte de at foretage sig ting, som der ikke var nogen grund til at gøre.
"Vi begynder at gøre nogle ting defensive, som er unødvendige. Vi tager alt for meget højde på nogle tidspunkter, der gør, at vi får langt større problemer, end der er nødvendigt," lød det også fra ham.
Selvom Nikolaj Jacobsen uden tvivl havde håbet på mere, kunne han alligevel glæde sig over, at det blev til en sejr. Det vil sige, at de danske herrer også kunne forlade banen med to point i bagagen.
Fodbold
Tennis