Han er fundet: Rangnick-afløser underskriver fireårig kontrakt

13/04/2022 17:47

|

Nicolai Busekist

Foto: Matthew Peters/Manchester United via Getty Images

Mest læste i dag

Manchester United har fundet deres afløser for Ralf Rangnick. Den engelske klub har indgået en fireårig aftale med Ajax-træner Erik ten Hag, lyder det.

I de seneste dage har der været et utal af rapporter om, at De Røde Djævle er tæt på at nå til enighed med Ajax-træner Erik ten Hag. Og nu lyder det, at de to parter har indgået en principiel aftale.

Ifølge det britiske medie Daily Mirror er der nemlig kommet et gennembrud i forhandlinger, der har ført til, at den hollandske træner har indgået en principiel aftale om at stå i spidsen fro De Røde Djævle i de kommende fire år.

Mediet skriver, at Ten Hag præsenterede en langsigtet plan for ledelsen i den engelske klub. I denne plan forklarede han, at han vil ændre på holdets spilletid, og at han vil have fuld kontrol over deres transferaktivitet denne sommer.

Det lyder også, at han kan blive officielt udpeget som træner for Manchester United allerede i den kommende uge. Inden han kan skifte til klubben, skal United dog betale hans frikøbsklausul på 1,7 mio. pund, hvilket dog næppe volder problemer.

Daily Mirror hævder også, at de tidligere United-træner Rene Meulensteen og Steve McLaren potentielt kan blive en del af holdet, der sammen med Ten Hag skal stå i spidsen for Manchester United.