Hos DCU erkender man, at sagen har været både rodet og uheldig
Lige nu læser andre
Sagen lukket efter langstrakt forløb
UCI’s disciplinærkommission har nu sat endeligt punktum i den opsigtsvækkende sag om herrernes enkeltstart ved DM i cykling 2024. Afgørelsen betyder, at Johan Price-Pejtersens diskvalifikation fra løbet den 21. juni sidste år fastholdes.
Dermed underkendes Danmarks Cykle Unions forsøg på at omgøre dommen, som blev truffet af kommissærpanelet under selve løbet.
Ifølge UCI havde DCU’s Ordensudvalg ganske enkelt ikke hjemmel til at omgøre den oprindelige afgørelse. Nationale mesterskaber afvikles nemlig efter UCI’s internationale reglement, og derfor var DCU’s efterfølgende beslutning uden gyldighed.
DCU tager konsekvensen
Hos DCU erkender man, at sagen har været både rodet og uheldig. DCU’s formand, Morten Anderson udtaler sig således:
Læs også
Det har været et urimeligt langt og frustrerende forløb for alle involverede, og det kan vi kun beklage. Vi må begynde med at se indad, og derfor nedsætter vi nu en arbejdsgruppe, der skal gennemgå sagen i sin helhed og komme med konkrete tiltag, så vi kan forhindre lignende situationer i fremtiden,
Diskvalifikationen, der i første omgang blev givet for en regelovertrædelse under enkeltstarten, blev kort efter DM ophævet af DCU’s Ordensudvalg, hvilket udløste stor debat og usikkerhed om regelsættets fortolkning og gyldighed.
Med UCI’s klare udmelding er der nu sat endeligt punktum i sagen, og det bliver uden DM-titel til Johan Price-Pejtersen, som derimod går til Mattias Skjelmose.