Holger Rune: 'Nogle gange er det godt at være lidt doven'

25/02/2023 07:58

|

Nicolai Busekist

Foto: Chris Putnam/Future Publishing via Getty Images

Mest læste i dag

Holger Rune mener, at det i nogle tilfælde er en god ting, hvis man er en smule doven.

Den 19-årige danske Holger Rune er blevet kendt i hele verden, da han på det seneste har vist sig fra sin bedste side, når han har spillet tennis.

Dog er det ikke det eneste, der har været med til at gøre ham til et kendt navn i hele verden. Det faktum, at han har vist, at han har temperament, har også haft stor betydning for dette.

I et nyt interview fortæller den unge dansker, at han faktisk er en ganske rolig og tilbagelænet person, og at han endda mener, at han er 'lidt doven',

"Jeg er meget rolig og afslappet som person - næsten lidt doven," sagde Holger Rune til Relevant Tennis.

"Så jeg stresser ikke over ting, der er relateret til presse eller arbejde. Nogle gange er det godt at være lidt doven, fordi man ikke kan kontrollere alt."

"Jeg bruger min energi på banen. Og jeg har en rigtig god familie omkring mig."

Holger Rune var for nylig nødt til at trække sig fra en ATP-turnering i Rotterdam. Det var han, da han døjede med en skade i sit ene håndled, som til sidst gjorde, at han måtte trække sig.

Hertil valgte han også at melde afbud til ATP-turneringen i Montpellier, men i næste uge vender den unge dansker tilbage til banen.

Mandag bliver der nemlig taget hul på den næste ATP-turnering i Acapulco i Mexico, og her er den 19-årige dansker en af de spillere, der stiller til start.

Ikke nok med, at man kan se Holger Rune spille, så kan man også følge en række andre store stjerner, herunder Casper Ruud, Carlos Alcaraz og Taylor Fritz.