Holger Rune skriver historie

06/03/2023 08:57

|

Nicolai Busekist

Foto: Hector Vivas/Getty Images

Mest læste i dag

Holger Rune formår på ny at skrive dansk tennishistorie. Den unge tennisstjerne indtager nu en 8. plads på ATP-verdensranglisten.

For første gang i sin karriere, er den 19-årige Holger Rune nu at finde på en 8. plads på ATP-verdensranglisten.

Denne placering indfandt han sig på, da ATP udsendte den opdaterede verdensrangliste mandag morgen. Det kan han glæde sig over, da det er den højeste placering på listen i hans karriere.

En samlet 8. plads betyder, at han er gået to pladser frem, siden den seneste opdatering, hvor han indtog en 10. plads. Hertil skriver han historie, da det er den bedste placering for en dansk herrespiller nogensinde.

Ikke nok med det, så kan han også glæde sig over, at det er to ganske prominente navne, han har overhalet på listen ved mandagens opdatering.

Først og fremmest er hoppet forbi ingen ringere end Rafael Nadal, der i mange år har været betragtet som en af de bedste spillere i verden. Dertil er han også hoppet forbi den unge canadier Felix Auger-Aliassime, der nu ligger nr. 10.

Lørdag blev Holger Rune sendt ud af semifinalen i ATP-turneringen i Acapulco i Mexico.

Han kom godt fra start, men i løbet af kampen blev han ramt på fysikken, hvilket betød, at hans krop begyndte at krampe. Til sidst lykkedes det derfor for australske Alex de Minaur at vinde kampen.

Tennis

Vil du gerne flere tennis nyheder? Så bringer Sport.dk seneste tennis nyt.