LeBron James sætter vild rekord

08/02/2023 11:57

|

Nicolai Busekist

Foto: Nic Antaya/Getty Images

Mest læste i dag

LeBron James kunne natten til onsdag tilføje endnu en rekord til sit efterhånden lange CV.

Man har længe vist, at det var på vej. Det var derfor kun et spørgsmål om tid, før LeBron James kunne kalde sig indehaver af den nye rekord.

De fleste havde dog regnet med, at han skulle bruge et par kampe mere, men sådan blev det ikke. Natten til onsdag valgte James at trække den nye rekord til sig, da Los Angeles Lakers mødte Oklahoma City Thunder i NBA.

Den store stjerne bidrog med intet mindre end 36 point i løbet af kampen, og det er nok til, at han nu har passeret Kareem Abdul-Jabbars hidtidige rekord på 38.387 point.

Det er en rekord, der har været Abdul-Jabbars siden den 5. april 1984, men nu er det altså James, der indehaver af den - foreløbig med i alt 38.388 point.

James kan være godt på vej til at slå flere rekorder. Bl.a. er han i gang med sin 20. sæson i NBA, og kun to spillere har spillet flere minutter, end han har: Abdul-Jabbar (57.446) og Karl 'The Postman' Malone (54.852).

Stjernen har selv spillet 53.709, hvorfor han er godt på vej til at overtage førstepladsen, hvis han fortsætter sin karriere.