Medie: Manchester United kan få nye ejere

05/09/2022 10:35

|

Nicolai Busekist

Foto: Richard Heathcote/Getty Images

Mest læste i dag

Den britiske fodboldklub kan få nye ejere, men det kommer kun til at ske, hvis en køber er villig til at betale 32,2 milliarder kroner for klubben.

Den stenrige Glazer-familie, der ejer Manchester United, er angiveligt åbne for at skille sig af med den britiske fodboldklub. Men det bliver ikke billigt.

Hvis familien skal sælge Manchester United, skal en potentiel køber nemlig smide en stor sum penge på bordet.

Ifølge The Sun skulle deres interesse i at sælge klubben være startet, efter de mange protester, der har været mod dem i løbet af denne og forrige sæson.

I sidste måned udtalte, Sir Jim Ratcliffe, der er Storbritanniens rigeste mand, at han har intentioner om at købe De Røde Djævle af de amerikanske ejere.

Ifølge Daily Mail vides det dog ikke, om Ratcliffe er klar til at betale, hvad Glazer-familien kræver for klubben. De er nemlig ikke interesserede i at sælge for mindre end 32,2 milliarder kroner.

Ratcliffe er dog ikke den eneste, der skulle være interesseret i klubben. Det lyder den nemlig, at en statslig fond fra Dubai også skulle have et godt øje til klubben.

Dubai er endnu ikke trådt ind i Premier League, men det er Abu Dhabi, der ejer Manchester City, mens Newcastle blev overtaget af Saudi-Arabien sidste år.

En mulig United-køber kunne derfor være Sheikh Mohammed bin Rashid al Maktoum, der er hersker i Dubai. Angiveligt har den 73-årige en formue på intet mindre end 105 milliarder kroner.