Af: Jesper Bengtson
|
03/05/2024 10:26
Mest læste i dag
I slutningen af januar måned meddelte Mark O. Madsen, at han havde valgt at indstille sin karriere som bryder og MMA-kæmper.
Siden da er der blevet spekuleret i, hvad han så skal have tiden til at gå med, og nu har offentligheden endelig fået det svar, de har ventet på.
Sådan skriver SE og HØR via Folketidende.
Sagen er nemlig den, at Mark O. Madsen har valgt at gå ind i politik. Han har meldt sig ind i Guldborgsundlisten, som er en forening, der arbejder for at gøre Guldborgsund Kommune endnu mere attraktiv.
"Men når det blev Guldborgsundlisten, så er det især fordi, det er lokallisten, der brænder for lokalområdet, og som træffer beslutninger ud for lokalområdets ve og vel. Jeg håber ikke, det er gået nogens næse forbi, at jeg brænder ekstremt meget for vores lokalområde. Det vil jeg gerne være med til at præge", udtaler han og fortsætter:
"Jeg elsker sport, og hvis jeg nu skal tillade mig at drømme stort og få en vision på tavlen, som måske/måske ikke kan nås, så er det at gøre Guldborgsund Kommune til Danmarks bedste kommune for børn og unge at dyrke idræt i. Det kunne være fuldstændig fænomenalt."
Den sidste udtalelse vidner om, at Mark O. Madsen trækker sin tidligere beskæftigelse med ind i sit nye erhverv.
Han kan se tilbage på en glorværdig karriere som bryder, hvor det blev til fem VM-medaljer, tre OL-deltagelser og sølv i Rio. Derfor kan han bryste sig af at være den mest vindende bryder i Danmarks historie.
Fodbold
Tennis