Mest læste i dag
Datoen for den længe ventede kamp mellem Conor McGregor og Michael Chandler er endelig blevet bekræftet. De to stjerner kommer til at stå overfor hinanden i oktagonen lørdag den 29. juni, hvor deres kamp vil være hovedbegivenheden ved UFC 303 i T-Mobile Arena i Las Vegas.
McGregor (22-6) træder ind i oktagonen for første gang siden juli 2021, hvor han brækkede sit ben i en revanchekamp mod Dustin Poirier. Den 35-årige ire er tidligere fjer- og letvægtsmester.
Chandler (23-8) tabte sin seneste kamp i november 2022 mod Poirier ved submission i tredje runde. Den 37-årige kæmper fra High Ridge, Missouri, er tidligere tredobbelt Bellator MMA-letvægtsmester.
I et interview med ESPN i marts afslørede Conor McGregor, at kampen mod Michael Chandler var 'klar til start'. Han bekræftede dog ikke vægtklassen, da han tidligere 'havde lidt sjov med 185' i en video, som han delte på de sociale medier nytårsaften.
UFC's præsident Dana White har ifølge Fightmag bekræftet kampdatoen for McGregor mod Chandler ved UFC 300: Pereira vs Hill på et pressemøde. Kampen mellem TUF 31-trænerne er planlagt til at være fem runder i en catchvægt på 170 pund.
Co-hovedbegivenheden er endnu ikke fastlagt, men det nuværende UFC 303-kampkort ser således ud:
Conor McGregor vs. Michael Chandler, 170 lbs catchvægt
Rei Tsuruya vs. Carlos Hernandez, fluevægt
Cub Swanson vs. Andre Fili, featherweight
Michelle Waterson-Gomez vs. Gillian Robertson, kvinders stråvægt
Det forventes naturligvis, at der løbende vil blive meldt ud om, hvem der ellers kommer til at være en del af UFC 303.
Rigtig mange fans har ventet på, at McGregor ville vende tilbage til UFC. Der har været mange rygter om hans tilbagevenden (og også om hans pensionering), men nu er det bekræftet, at han snart er tilbage.
Fodbold
Tennis