Officielt: Lewandowski får fireårig kontrakt i Barcelona

20/07/2022 09:07

|

Nicolai Busekist

Foto: Michael Reaves/Getty Images

Mest læste i dag

Robert Lewandowski har officielt skiftet Bayern München ud med FC Barcelona.

Den polske angriber har skrevet under på en kontrakt med Barcelona, der holder ham i den spanske klub de næste fire år.

Det oplyser FC Barcelona på sin hjemmeside.

Lørdag blev det meddelt, at de to klubber var nået til enighed om en handle, men først tirsdag blev det officielt meldt ud, at Lewandowski nu er Barcelona-spiller.

Efter enighed blev opnået mellem de to klubber, rejste Lewandowski til Miami i USA, da den catalanske klub for tiden er på turné i det amerikanske.

Barcelona har desuden oplyst, at de har betalt 45 mio. euro for Lewandowski, hvilket er svarende til cirak 335 mio. kr.

Der kan dog blive lagt yderligere 5 mio. euro til den samlede pris, hvis en række bonusser bliver udløst. Det svarer til ca. 37 mio. kr.

Den spanske klub har desuden sikret sig rigtig godt imod, at en anden klub skulle forsøge at lokke den 33-årige polske angriber væk fra Camp Nou.

Ikke nok med, at de har bundet ham til en fireårig kontrakt, så har de også sørget for, at der er blevet indskrevet en frikøbsklausul på intet mindre end 3,7 mia. kr. i kontrakten.