Cristiano Ronaldo afviser rygter

18/07/2022 09:44

|

Nicolai Busekist

Foto: Simon Stacpoole/Offside/Offside via Getty Images

Mest læste i dag

Cristiano Ronaldo har endelig brudt tavsheden efter flere ugers spekulation om hans fremtid.

Den portugisiske stjerne har gjort det klart, at han ikke er på vej retur til Sporting Lisbon, selvom der har været rygter om det.

Ronaldo skulle angiveligt have forklaret ledelsen i Manchester United, at han har et ønske om at forlade Old Trafford denne sommer.

Og fans af hans barndomsklub Sporting, som United købte ham af i 2003, blev begejstrede, da det blev hævdet, at hans bil var blevet set på en parkeringsplads.

Mediet Sport TV Portugal delte et billede af bilen med følgende udtalelse på Instagram: "Et billede cirkulerer på sociale medier, som de siger er af portugiserens bil i garagen hos Jose Alvalade."

Det medført naturligvis, at der pludselig blev sat gang i rygterne om, at Cristiano Ronaldo var i den portugisiske by for at diskutere et potentielt retur til klubben.

Nu har den femdobbelte Ballon d'Or-vinder dog selv afvist, at der skulle være hold i disse rygter. Han har nemlig selv kommenteret på opslaget på det sociale medie.

"Fake," har han blot kommenteret på opslaget på Instagram.

Dette er dog ikke ensbetydende med, at han har besluttet sig for at blive i Manchester United. Det kan derfor ikke udelukkes, at det ender med, at han vinker farvel til Old Trafford denne sommer.