Enorme beløb: Så meget tjener sportsstjernerne på OnlyFans

Af: Marcus Dam

|

30/12/2024 15:57

OL
Victor Velter / Shutterstock.com
OnlyFans har udviklet sig til en guldgrube for flere sportsstjerner.

Mest læste i dag

For flere tidligere og nuværende sportsstjerner er OnlyFans blevet en vej til at supplere eller endda helt erstatte deres indkomst fra sportens verden.

Millionindtægter fra nettet

Australske Liz Cambage, der vandt OL-bronze i basketball i 2012, har gjort OnlyFans til en vigtig indtægtskilde. 

Med en abonnementspris på $12,99 om måneden tjener Cambage angiveligt 1,6 millioner dollars om året på platformen. 

Cambage indrømmer, at hun var skeptisk i starten, men hendes nærmeste opmuntrede hende til at prøve:

"Folk vil enten elske dig eller hade dig uanset hvad," forklarer hun om beslutningen ifølge Daily Mail.

Tidligere racerfører Renee Gracie har også haft stor succes på platformen. 

Efter en begrænset karriere på banen har hun tjent over seks millioner dollars på OnlyFans. 

Gracie beskriver det som selv den bedste beslutning, hun nogensinde har truffet, og hun nyder nu en økonomisk frihed, som sporten aldrig kunne give hende.

Den canadiske stangspringer Alysha Newman, der har repræsenteret sit land ved OL, er et andet eksempel.

Newman tjener over en million dollars årligt og bruger platformen til at dele personlige øjeblikke og bryde grænser.

Hendes side gik viralt under OL i Paris, da en video af hendes jubel satte skub i hendes popularitet.

En anden stor bruger er den tidligere UFC-fighter Paige VanZant, der åbnede sin profil efter at have forladt oktagonen.

Ifølge hende selv har OnlyFans indbragt mere på 24 timer, end hun tjente i hele sin MMA-karriere:

"Det har været min største indtægtskilde. Jeg kunne aldrig have forestillet mig, hvor hurtigt det ville eksplodere," siger hun ifølge Daily Mail.


Sport og sociale medier smelter sammen

For nogle er OnlyFans mere end blot en platform til økonomisk gevinst. 

Den tyske bobslædekører Lisa Buckwitz, som vandt OL-guld i 2018, bruger platformen til at dele træningstips og give fans indsigt i livet som elitesportsudøver.

Buckwitz har understreget, at hendes indhold ikke indeholder nøgenhed, men i stedet fokuserer på inspiration og interaktion med hendes følgere: 

"For mig er det en chance for at vise, hvad det kræver at konkurrere på højeste niveau," siger hun ifølge Daily Mail.

Mens platformen kan være kontroversiel, har mange sportsstjerner fundet nye måder at udnytte deres popularitet og skabe en indkomst, der overgår, hvad de tidligere har tjent i deres karriere.