Af: Jesper Bengtson
|
28/11/2024 20:48
Mest læste i dag
Det er endnu uvist, om Caroline Wozniacki bliver ved med at spille professionel tennis.
Tilbage i september, da hun deltog i US Open, udtalte hun, at hun endnu ikke havde besluttet sig for, hvorvidt turneringen ville blive hendes sidste.
Siden da har de mange fans ventet i spænding, og der er endnu ikke kommet nogen afklaring.
I og med, at næste sæson begynder om en måneds tid, er rygterne begyndt at tage til. Nu har Ekstra Bladet haft fat i Holger Rune for at høre, om han ved noget.
"Jeg har ikke snakket så meget med hende, siden vi var i US Open. Jeg ved ikke, hvad hendes plan er - om hun skal tilbage," udtalte Rune under en træningssession i Hørsholm.
Selvom Wozniacki har holdt lav profil siden sin seneste optræden på banen, mener Rune, at hun stadig har niveauet til at spille med, hvor det er sjovt:
"Hun har stadig et godt niveau, så hun kan sagtens levere gode resultater. Men det handler også om, om hun stadig har motivationen og føler, at hun har lyst. Det skal jeg ikke kunne svare på," siger han.
Som en af de få danske profiler på den internationale tennisscene håber Rune på, at Wozniacki vælger at fortsætte.
Han fortæller, at hun altid har været 'vanvittig sød', og den unge mand har ikke andet end rosende ord om sin lidt ældre kollega.
Mens et hav af danskere, herunder Rune, venter på svar fra Wozniacki, er tennisfans allerede begyndt at kigge mod næste sæson.
Her bliver det spændende at se, om Rune kan spille sig tilbage i topform - og måske nærme sig en Grand Slam-titel.
Fodbold
Tennis