Af: Rikki Jürgensen
|
23/11/2024 17:48
Mest læste i dag
Næsten præcis ti år efter, at Rory McIlroy brød sin forlovelse med Caroline Wozniacki over telefonen, har golfstjernen anmodet om skilsmisse fra sin kone gennem syv år, Erica Stoll.
I skilsmissepapirerne står der, at deres ægteskab er "uopretteligt ødelagt".
McIlroy, der i øjeblikket er nummer to på verdensranglisten, er i dag 35 år gammel, og selvom Caroline Wozniacki ikke har noget ønske om at blande sig i McIlroys forhold, så bliver hun alligevel trukket ind i dramaet af venner og medier.
Caroline Wozniacki og Rory McIlroy blev forlovet nytårsaften 2013.
Mindre end fem måneder senere afbrød McIlroy forlovelsen. Det skete kort tid efter, at parret havde sendt bryllupsinvitationerne ud.
Ifølge en kilde, som Miami Herald citerer, ønsker Wozniacki ikke at blive en del af McIlroys nuværende problemer. "Rory var den sidste dråbe for Caroline, når det kom til mænd," udtalte kilden. "Hun ønskede kun et dejligt hjem og et roligt familieliv."
Caroline Wozniacki giftede sig i juni 2019 med den tidligere NBA All-Star David Lee.
Sammen har de datteren Olivia på to år og sønnen James på 18 måneder.
En ven af parret fortæller, at Lee er "en familiemand fra en god familie, som er gået på pension og fokuserer på børnene," hvilket giver Wozniacki "et vidunderligt liv."
Vennekredsen omkring Wozniacki beskriver McIlroys seneste brud som "karma" for, hvordan han behandlede hende.
Efter bruddet i 2014 udtalte McIlroy: "Der er ingen rigtig måde at afslutte et forhold, der har været så vigtigt for to mennesker." Han fortsatte med at sige, at han ikke var klar til alt det, et ægteskab indebærer, og ønskede Wozniacki al lykke fremover.
Efter en pause på mere end to og et halvt år vendte Wozniacki tilbage til tennis i august 2023, hvor hun nåede ottendedelsfinalen i US Open og kvartfinalen i BNP Paribas Open i marts 2024.
Fodbold
Tennis