Kort efter Novak Djokovic-'bombe': Nu har opsigtsvækkende kommentar set dagens lys
Af: Emil Martesen
|
26/11/2024 17:54
Mest læste i dag
Novak Djokovic har gennem sin karriere gjort, hvad kun få andre tennisspillere har formået – han har ikke blot skrevet sig ind i sportens historiebøger med en imponerende række Grand Slam-titler, men også vundet hjerterne hos tennisfans verden over.
Med sin uovertrufne teknik, mentale styrke og en næsten uhyggelig evne til at vende spil til sin fordel i de mest pressede øjeblikke har han fået en høj stjerne hos mange tennisfans.
Han er elsket for sin sportsånd og en spillestil, der kombinerer elegance med rå vilje.
Der kan heller ikke herskes tvivl om, at Novak Djokovic er en af de største spillere i tennisens historie.
De seneste år har dog været anderledes for serberen, ikke mindst grundet en knæoperation, der udfordrede hans dominans.
Nu ser det dog ud til, at Djokovic er klar til at skrive endnu et kapitel i sin karriere, og han har søgt hjælp fra en uventet kant for at gøre det.
Til stor overraskelse for tennisverdenen har Djokovic ansat sin tidligere rival Andy Murray som træner op til Australian Open i januar.
Nyheden blev offentliggjort lørdag og har skabt stor opmærksomhed i sporten:
"Fra rivaler til samarbejdspartnere,” lød det fra arrangørerne af French Open, mens tennisjournalisten José Morgado udbrød:
“ÅH MIN GUD.”
Også tidligere topspiller Patrick McEnroe bemærkede overraskelsen:
"Andy Murray skal træne Novak Djokovic. HALLO.”
Ifølge tennisekspert Peter Bastiansen fra TV 2 Sport er det en strategisk og velovervejet beslutning fra Djokovic, der sandsynligvis står foran sin sidste sæson:
"Jeg tror, at Djokovic går ind til sin sidste sæson. Derfor har han brug for netop en type som Murray, der ikke vil ind og justere en helt masse. Man hverken kan eller skal ændre på en tennisspiller, der er 37 år gammel", lyder det fra ham i en kommentar til TV 2, inden han fortsætter:
"Murray skal ind for at bidrage taktisk, og så skal han give ro og tryghed til Djokovic. Det er godt set af serberen at vælge en spiller, han kender ualmindelig godt, så han ikke skal bruge energi og tid på at danne en ny relation. Til det er hans resterende karriere for kort".
For Andy Murray, der officielt lagde ketsjeren på hylden efter OL i sommer, er det en mulighed for at afprøve trænerrollen på højeste niveau.
Murray har selv vundet OL-guld i 2012 og 2016 samt tre Grand Slam-titler, og bringer stor erfaring med sig.