Stigende problem: Det vil Danmarks Idrætsforbund begrænse
Af: Marcus Dam
|
11/02/2025 07:57
Mest læste i dag
Forbundet arbejder på en række anbefalinger, der skal begrænse skærmbrug i idrætsaktiviteter og skabe bedre rammer for børn og unge i foreningslivet.
Læs også
Idrætsforeninger skal være skærmfri
DIF ser det som et stigende problem, at digitale medier tager opmærksomhed fra de fysiske aktiviteter, og vil derfor sikre, at idrætsforeningerne bliver et frirum fra skærme:
"Vi anbefaler, at både skærme og sociale medier begrænses så meget som muligt både i selve aktiviteten og i kommunikationen med udøverne," siger næstformand Frans Hammer ifølge TV 2.
Forbundet ønsker, at digitale platforme ikke bliver et fast element i foreningslivet, medmindre der er et klart læringsformål.
Det betyder, at både udøvere, trænere og forældre opfordres til at minimere skærmbrug i forbindelse med aktiviteter.
Læs også
Ingen sociale mediegrupper til planlægning
En anden del af anbefalingerne går på, hvordan foreningerne kommunikerer med deres medlemmer.
DIF mener, at sociale medier som Facebook og Snapchat ikke bør bruges til planlægning af aktiviteter, da de er designet til at fastholde børns og unges opmærksomhed på en måde, der ikke altid er gavnlig:
"Vi håber, at vores anbefalinger kan blive en løftestang for både forbund, foreninger og forældre, for vi arbejder alle mod det samme mål om flest mulige glade børn og unge," siger Hammer.
Anbefalingerne ventes færdige i løbet af foråret og vil blive indarbejdet i træneruddannelser og øvrige trænertilbud, så de kan bidrage til en sundere digital balance i idrætten.