Serena Williams hylder Tom Brady

16/09/2022 08:56

|

Nicolai Busekist

NFL
Foto: AELTC/Pool/Getty Images

Mest læste i dag

Tennisstjernen Serena Williams hylder NFL-legenden Tom Brady, der tidligere i år droppede sine pensionsplaner.

Da Tom Brady annoncerede, at han ville trække sig fra NFL, gik der ikke længe, før han vendte tilbage. Nu lyder det, at tennisstjerne Serena Williams heller ikke vil udelukke et comeback.

Den amerikanske tennisstjerne har ikke officielt stoppet sin karriere, men meget tydede dog på det under US Open. Her havde hun svært ved at finde sit niveau, og hun har tidligere talt om at trække sig.

Helt konkret har hun sagt, at hun vil fokusere mere på at 'udvikle sig væk fra tennis'. I samme ombæring har hun dog gjort det klart, at hun ikke har trukket sig helt fra tennissporten.

Derfor har hun også valgt at lade en dør stå på klem, hvis hun skulle beslutte sig for, at det ikke er tid til at sige farvel til tennissporten på professionelt plan.

"Man ved aldrig," lød det fra hende i et interview med det amerikanske tv-program 'Good Morning America'.

"Jeg har gået og sagt, at Tom Brady startede en virkelig sej trend," sagde hun også.

Det hun henviser til er, at den kendte NFL-stjerne Tom Brady i februar meldte ud, at han havde besluttet sig for at indstille sin karriere som professionel NFL-spiller.

Det var dog ikke lang tid, han kunne holde sig væk fra banen. Blot seks uger efter blev det meldt ud, at han ville vende tilbage, for at spille sin sæson nummer 23 i NFL.