Wigernæs, kærligt kendt som "Jentut’n" (betyder "pigerne" på Hemsedal-dialekten, hendes modersmål), var en del af en legendarisk kvartet, der inkluderede Inger Aufles, Babben Enger Damon og Berit Mørdre.
Denne gruppe spillede en afgørende rolle i at bringe norsk kvindelig langrend i forgrunden af sporten.
Hendes datter, Ine Wigernæs, bekræftede hendes død over for NTB, og familien har givet samtykke til offentliggørelsen af hendes død.
Ingrid Wigernæs' arv som en pioner inden for kvindelig langrend forbliver en væsentlig del af norsk sports historie.