Står skidt til: Ikke sket for United siden 1992

Af: Nicolai Busekist

|

14/08/2022 13:38

Mest læste i dag

Erik ten Hag og co. har bestemt ikke fået en god start på denne sæson i Premier League. Faktisk er det den værste start i mange år.

Manchester United har svært ved at finde niveauet i starten af denne sæson. Det har resulteret i nederlag i deres to første kampe mod hhv. Brighton og Brentford.

Den engelske klub lagde ud med et nederlag på 1-2 til Brighton, men det skulle vise sig at blive meget værre i deres opgør mod Brentford.

Lørdag var De Røde Djævle nemlig i aktion mod Brentford, hvor de endte med at tabe med intet mindre end 4-0.

Deres to nederlag mod hhv. Brighton og Brentford har nu ført til, at De Røde Djævle er at finde i bunden af tabellen i Premier League.

Det er bestemt en sjældenhed, at det sker. Faktisk er det første gang, at det er sket, siden den engelske liga blev relanceret tilbage i 1992.

Derfor skal der ikke være nogen tvivl om, at der er pres på Manchester United. De skal nemlig forsøge at finde deres høje niveau frem under Erik ten Hg, hvilket de hidtil ikke har kunne.

Og kampen mod Brentford var næppe en sjov oplevelse for danske Christian Eriksen, der valgte at forlade netop Brentford til fordel for Manchester United.