Messi forbigået: Ikke sket i 17 år

13/08/2022 07:51

|

Nicolai Busekist

Foto: Sebastien Muylaert/Getty Images

Mest læste i dag

Det er første gang i intet mindre end 17 år, at den argentinske verdensstjerne ikke blevet nomineret til Ballon d'Or.

Lionel Messi kan ikke blot bryste sig af at være sidste års vinder af Ballon d'Or. Han kan bryste sig af at have vundet den prestigefyldte pris intet mindre end syv gange.

I år bliver Ballon d'Or uddelt den 17. oktober, men denne gang er det garanteret på forhånd, at det ikke bliver den argentinske troldmand, der løber med prisen.

For første gang i hele 17 år, er han nemlig slet ikke blevet nomineret til Ballon d'Or-prisen, som sidestilles som kåring af verdens bedste fodboldspiller.

Fredag er den fulde liste over de 30 nominerede nemlig blevet offentliggjort af det franske fodboldmagasin France Football, som står bag prisen.

Det betyder dog slet ikke, at der ikke er prominente navne at finde på listen over de 30 spillere, der er blevet nomineret til prisen.

Ganske vist finder du ikke Messis navn på liste, men til gengæld finder du navne som Robert Lewandowski, Karim Benzema og Mohamed Salah.

Dertil er de to store talenter Kylian Mbappé og Erling Haaland også at finde på listen, hvilket også er tilfældet for f.eks. Kevin De Bruyne og Cristiano Ronaldo.