Af: Nicolai Busekist
|
19/01/2024 15:13
Mest læste i dag
Australian Open var ikke den succes, som Holger Rune havde håbet på. Derimod er han ude af den australske Grand Slam-turnering efter blot to kampe.
I anden runde løb han ind i franske Arthur Cazaux, som endte med at overrumple Rune. Derfor blev det til et nederlag i fire sæt med cifrene 6-7, 4-6, 6-4 og 3-6. Og det kom som en stor overraskelse.
Efter kampen har hans træner Boris Becker udtalt sig om, hvor han skal forbedre sig. I denne forbindelse har han afsløret, at der er flere punkter, hvor der er plads til forbedring hos den danske stjerne.
"Han har en meget hurtig arm, han har en masse ildkraft, og han har en masse inspiration på banen, men det er samtidig problemet. Det er at vide, hvornår man skal gøre hvad," sagde han til Eurosport.
"Så når man taler om taktik, hvornår man skal accelerere, hvornår man skal tage chancer, og hvornår man spiller defensivt, så er det altid en fin balance for, hvornår man skal gøre hvad."
"At tabe det første sæt i tiebreak og derefter tabe dit allerførste serveparti i andet sæt... Det er de øjeblikke, han skal forbedre sig mentalt."
Tidligere tennisspiller Mats Wilander pegede på Runes forhånd som en svaghed. Det fik ham til at spørge Becker, hvordan han har planer om at forbedre den.
"Han skal bruge det tunge topspin lidt mere. Nu og da er det lidt fladt, eller han slår en half-volley fra baseline. På gode dage er det et trickskud, og på dårlige dage slår man den med rammen ude," svarede Becker.
"Så bundniveauet skal være lidt højere, og jeg vil gerne have, at han spiller med et tungere topspin."
Fodbold
Tennis