Carlos Alcaraz vinder prestigefyldt pris

Af: Nicolai Busekist

|

16/12/2023 17:00

Den spanske tennisspiller Carlos Alcaraz er blevet kåret som vinder af en prestigefyldt pris, som tidligere er vundet af Rafael Nadal og Roger Federer.

Mest læste i dag

Carlos Alcaraz kan nu bryste sig af at være en af ganske få spillere, der siden 2004 er blevet kåret som vinder af Stefan Edberg Sportsmanship Award.

Faktisk er han den kun fjerde spiller, der er blevet kåret som vinder af denne pris siden 2004. I de seneste mange år er prisen gået til enten Rafael Nadal eller Roger Federer, mens norske Casper Ruud også har været kåret som vinder.

Den oprindelige ATP Sportsmanship Award blev uddelt for første gang tilbage i 1977, mens Stefan Edberg blev kåret som vinder af prisen fem gange mellem 1988 og 1995.

Det medførte, at ATP som en hyldest til hans sidste sæson på ATP Touren, ændrede navn på prisen. Det skete i 1996, og siden da har den været præsenteret som Stefan Edberg Sportsmanship Award.

I perioden fra 2004 til 2021 var det Nadal og Federer, der sad tungt på denne pris. Faktisk var der ikke én eneste anden spiller, der blev tildelt prisen i hele denne periode. Derefter blev deres stime brudt af norske Ruud.

Alcaraz kan også glæde sig over det faktum, at han kun er den fjerde spanske spiller til at have vundet prisen. Foruden ham og Nadal, er den også blevet tildelt Jose Higuera og Alex Corretja.

Det er tredje gang, at Alcaraz er blevet kåret som vinder af en officiel ATP-pris. Det blev han også i 2020, hvor han blev kåret som 'Årets nye spiller'. Desuden blev han tildelt prisen som 'Årets mest forbedrede spiller' i 2022.

"Jeg er så glad for at vinde Stefan Edberg Sportsmanship Award. Jeg er især glad for, at det er en pris valgt af mine kolleger på banen. Det betyder meget for mig, så mange tak til jer alle sammen," sagde Alcaraz ifølge Tennis World.