Af: Emil Martesen
|
01/10/2024 12:37
Mest læste i dag
Det var en aften i Miami for flere år siden, hvor fælles venner introducerede de to sportsstjerner. Et tilfældigt møde over en middag med 10-12 andre personer blev starten på et forhold, som ingen af dem havde forudset.
Det skriver B.T.
Faktisk anede Caroline ikke, hvem David var, forklarer hun til den danske presse under US Open:
“Jeg vidste faktisk ikke, hvem han var, men én af vores venner, der sad i boksen i dag (lørdag, red.), introducerede os. Så det var tilfældigt".
Men det forhindrede bestemt ikke forholdet i at blomstre.
"Det er lang tid siden, men vores første date var faktisk ikke engang en rigtig date. Vi var ude at spise med vores fælles venner. 10-12 mennesker eller sådan noget. Og så faldt vi bare i snak. Men det var jo et godt tegn, at mine venner kunne lide ham, og at hans venner kunne lide mig," fortæller Caroline om første gang de mødte hinanden.
Caroline uddyber endvidere, at hun hurtigt blev forelsket i den tidligere NBA-stjerne på grund af hans personlighed.
"Jeg faldt for, at han er en meget udadgående, positiv og optimistisk person. Og så er han ret sjov. Så han har mange gode kvaliteter", forklarer hun.
David Lee, der selv var til stede ved US Open, valgte dog at holde sig i baggrunden og undgå interviews. En særlig overtro har nemlig ramt ham - de sidste tre gange, han har udtalt sig til pressen under en turnering, har Caroline tabt den næste kamp. Caroline har dog ikke selv denne overtro.
“Jeg tror, David er mere overtroisk, end jeg er. Så jeg lader ham gøre de ting, som han synes, der fungerer. Og så forbereder jeg mig på min egen måde", griner hun.
Fodbold
Tennis