Af: Nicolai Busekist
|
04/07/2024 12:49
Mest læste i dag
Det er ikke nogen hemmelighed, at Caroline Wozniacki er en meget travl kvinde. Derfor er det heller ikke altid, at hun har en masse tid til at pleje sine venskaber.
Det ændrer dog ikke på, at den danske tennisstjerne kan bryste sig af at have et godt forhold til en kendt dansk vært.
Dette forhold er opstået som følge af, at Wozniacki var vært ved DR's årlige sportsgalla i 2022. Det vakte opsigt, da hun blev præsenteret, da det var første gang, hun prøvede kræfter med en sådan rolle.
Her kunne hun glæde sig over, at hun ikke stod med det hele alene. Derimod fik hun selskab af de mere rutinerede DR-værter Tina Müller og Josefine Høgh, hvilket også har åbnet op for, at hun har fået en god relation til dem.
Det er dog især forholdet til Josefine Høgh, der har fået lov til at blomstre efter showet. Ikke nok med, at de har holdt kontakten, så har deres børn også leget med hinanden.
"Jeg holder kontakten med Josefine. Molly (Josefine Høghs datter, red.) og Olivia og James (Caroline Wozniackis børn, red.) leger også sammen en gang imellem, så det er rigtig hyggeligt," sagde Wozniacki ifølge Ekstra Bladet.
Hun forsøger at gøre tid til at ses med Josefine Høgh, når hun er i Danmark. Da hun har et meget travlt program, er det dog ikke altid nemt at finde tid til at lægge vejen forbi. Det havde hun for nylig, hvor hun sås med den garvede DR-vært.
"Det var rigtig hyggeligt. Vi prøver at holde kontakten så meget som muligt. Men vi har også ret travlt med arbejde, børn og så videre," sagde hun.
Wozniacki har også et godt forhold til Tina Müller, men de har dog ikke holdt kontakten på samme måde, som det er tilfældet for de to andre.
Fodbold
Tennis