Af: Nicolai Busekist
|
03/07/2024 11:37
Mest læste i dag
Boris Becker har tidligere været træner for Holger Rune, selvom det kun var for en kort stund. I dag ernærer han sig i højere grad som ekspert og kommentator.
For et par dage siden såede han tvivl om den danske stjernes trænersituation med et opslag på det sociale medie X.
Her stillede han spørgsmålstegn ved det faktum, at Patrick Mouratoglou ganske vist var i London, men ikke var en del af Runes hold under WImbledon. Dermed lagde han også op til, at det kunne være slut mellem Rune og den franske træner.
Rune var dog hurtig til at tage til genmæle på det sociale medie, hvor han slog fast, at de fortsat arbejder sammen. Desuden gav han også udtryk for, at Becker blot kunne have spurgt ham privat, hvis han ønskede at vide det.
Efterfølgende har den unge dansker sat flere ord på situationen, som han ikke forstår det store af. Det gjorde han sejr i første runde ved den prestigefyldte turnering.
"Det er meget mystisk. Som jeg også svarede, så er det mærkeligt af ham. Jeg skriver jo med ham en gang imellem. Og at han så skulle lægge det offentligt ud, når Patrick og jeg stadig arbejder sammen, og at han skulle prøve at lave lidt gossip omkring det... Jeg svarede ham, og jeg tror, han forstod det," sagde Rune ifølge B.T.
Rune har også afsløret, at han har været i dialog med Becker om opslaget. Selvom de har talt sammen, så har det ikke ændret på Runes syn på sagen.
"Det er fuldstændig unødvendigt, hvis jeg skal være helt ærlig. Meget mystisk fra hans side. Jeg har snakket med Boris bagom, men det vil jeg ikke gå ind i. Jeg fik den lukket ret hurtigt, for Patrick Mouratoglou og Kenneth Carlsen er mine to trænere. Det er det her, vi har planlagt," sagde han.
Fodbold
Tennis