Mest læste i dag
Det kom som en stor overraskelse for mange, da Caroline Wozniacki sidste år meddelte sit comeback. På daværende tidspunkt var der gået over tre år, siden hun havde trukket sig tilbage som tennisspiller.
Da hun tog kontakt til sin far, Piotr Wozniacki, som har været hendes træner gennem hele karrieren, var han også overrasket. Faktisk var han så overrasket, at han næsten begyndte at grine, da han hørte om hendes planer.
Da han udtalte sig til pressen ved Australian Open sagde han, at han troede, at hun lavede sjov. I denne forbindelse afslørede han også, at hun har en helt særlig drøm, som hun håber at realisere med sit comeback.
Den 33-årige danske tennisstjerne har nemlig en stor drøm om at vinde en OL-medalje til Danmark. Hvis det skal lykkes hende, kræver det dog, at hun arbejder benhårdt for det. Hun kan nemlig forvente, at konkurrencen bliver rigtig hård.
"Carolines drøm er at vinde en OL-medalje til Danmark. Selvfølgelig ville det være fantastisk at vinde en grand slam, men for hende er det især OL, der betyder noget. Hun har allerede vundet en grand slam og prøvet at være nummer ét i verden," siger Piotr Wozniacki til B.T.
Caroline Wozniacki forklarede selv, at OL er meget vigtigt for hende, da hun kan repræsentere Danmark. Netop derfor er det også en stor drøm for hende at vinde en medalje i Paris.
"Det er en drøm at vinde en medalje, som jeg gerne vil have til at gå i opfyldelse. En drøm, jeg ikke vidste, jeg havde, da jeg startede med at spille tennis," siger hun.
Caroline Wozniacki var senest i aktion natten til onsdag, hvor hun spillede mod russiske Maria Timofeeva i anden runde ved Australian Open i Melbourne. Det endte med et nederlag.
Fodbold
Tennis