Caroline Wozniacki med imponerende statistik

Af: Nicolai Busekist

|

16/01/2024 09:00

Caroline Wozniacki kan bryste sig af at have en meget imponerende statistik ved Australian Open.

Mest læste i dag

Caroline Wozniacki er i år vendt retur til Australian Open for første gang siden 2020, hvor hun indstillede sin karriere.

Den danske stjerne valgte sidste år at vende tilbage til professionel tennis efter en pause på tre år. Efter US Open besluttede hun igen at holde en pause frem til i år, hvor hun er i gang med sin anden turnering.

Wozniacki tog hul på denne sæson ved ASB Classic i Auckland, hvor det kun blev til en enkelt kamp, da hun tabte til Elina Svitolina.

Derfor går det hende også bedre ved Australian Open, hvor hun har sikret sig en plads i anden runde. I første runde spillede hun mod Magda Linette, der måtte trække sig kort tid inde i andet sæt.

Med hendes sejr over Linette har hun udbygget sin i forvejen meget imponerende statistik ved Australian Open. Et kig på denne statistik vidner klart og tydeligt om, at hun har haft god succes i den australske turnering.

Ifølge OptaAce kan hun bryste sig af at have en sejrsprocent på 76% ved Australian Open, hvor hun nu har vundet 37 kampe.

"Caroline Wozniacki har en sejrsprocent på 76% ved Australian Open (37/12). Det er hendes bedste sejrsrate i de fire Grand Slams," lyder det på det sociale medie X.

I hendes næste kamp i Australian Open skal den danske stjerne spille mod den 20-årige Maria Timofeeva, der er nummer 170 i hele verden.

Selvom hun er bedre placeret på ranglisten end Wozniacki, er det alligevel den erfarne dansker, der bliver betragtet som favorit til den kommende kamp.

Kampen bliver spillet onsdag, men der er endnu ikke offentliggjort et officielt tidspunkt. Det forventes dog at blive enten natten til onsdag eller tidligt onsdag morgen dansk tid.