Af: Nicolai Busekist
|
19/03/2024 17:03
Mest læste i dag
Danske Clara Tauson har flere gange bevist, at hun er en tennisspiller med et stort talent. Det viste hun også mandag aften, hvor hun var i aktion ved WTA-turneringen Miami Open.
Her formåede hun at sikre sig en plads i hovedturneringen i Miami Open på imponerende vis. Den unge dansker vandt nemlig en stensikker sejr over franske Oceane Dodin.
Det var dog ikke kun det faktum, at hun spillede sig til en plads i hovedturneringen, der fik mange til at spærre øjnene op. Derimod var det forårsaget af en helt anden bedrift, som blev leveret af Tauson i løbet af kampen.
Her formåede hun at sætte intet mindre end 25 serveesser mod Oceane Dodin. Det var også med til at gøre, at kampen var overstået på ganske kort tid.
Faktisk skulle den danske stjerne kun bruge en time og 18 minutter på at hive sejren i land. Dermed kunne hun også ganske hurtigt glæde sig over at have kvalificeret sig til Miami Open.
Denne bedrift har imponeret mange, herunder TV 2's tenniskommentator Peter Bastiansen. Faktisk var han ved at falde ned af stolen, da han tog et nærmere kig på hendes statistik.
"Det er fuldstændig vildt. Men det er, som om den overflade, der bliver spillet på i Miami, er klart hurtigere, end den var i Indian Wells i sidste uge," siger han til B.T.
"Og det gør, at det er nemmere at lave serveesser. Men 25 alligevel...det er meget, meget voldsomt. Det er godt nok unikt af en kvindelig spiller. Det er på et niveau, hun aldrig har været på før. Nærmest dramatisk."
Fodbold
Tennis