Af: Jesper Bengtson
|
27/03/2025 18:53
Mest læste i dag
Der sker en masse i Holger Runes liv for tiden.
Udover at han jagter nye triumfer verden over, er der også sket store forandringer på hjemmefronten i Monaco.
For lidt over en uge siden bekræftede hans mor og manager, Aneke Rune, at den 21-årige sportsmand havde fået fat i en større lejlighed.
"Han rykker snart ind i en større lejlighed, der skal stå klar inden Monte Carlo Masters-turneringen. Det er en 3-værelses lejlighed med stor altan og tagterrasse. Der var simpelthen ikke plads nok i den gamle lejlighed med alle hans kufferter osv," udtalte hun til B.T.
Aneke Rune lagde heller ikke fingre imellem, da hun beskrev den nye lejlighed:
"Den ser frygtelig ud nu, men den får vi tryllet om, så den bliver superfed. Vi har dog ekstremt kort tid. Heldigvis ligger lejligheden i den samme ejendom som før," lød det.
Alt tyder dog på, at tiden er blevet brugt fornuftigt. Over for B.T. bekræfter Aneke Rune nemlig, at renoveringsarbejdet er slut.
Med base i Monaco har Rune ideelle rammer for sin karriere.
Han er tilknyttet Mouratoglou Tennis Academy i Nice og træner dagligt på Monte Carlo Country Club, der kun ligger et stenkast fra hans bopæl.
Den nye bolig er tilmed en opgradering fra hans tidligere hjem, som ikke havde plads nok til en rejsende tennisstjerne med en konstant voksende garderobe og udstyr.
Hvor meget han får brugt den nye lejlighed, vil tiden vise.
Med en tenniskarriere i rivende udvikling og et pakket rejseprogram er det ikke nogen hemmelighed, at lejligheden indimellem står tom.
Fodbold
Tennis