Mest læste i dag
Der har været gang i svingdøren hos Holger Rune på det seneste. Det er ikke mange dage siden, at det kom frem, at han havde sagt farvel til Severin Lüthi som træner.
Nu er det kommet frem, at han har sagt farvel til endnu en træner. Denne gang er det Boris Becker, der har meddelt, at han ikke længere skal være en del af holdet bag Rune.
Det vidner om, at Rune endnu ikke har fundet den rette konstellation. Det er Becker selv, der har valgt at melde ud på de sociale medier, at det er slut med deres samarbejde.
Kort tid efter har Rune også meldt ud om, at deres samarbejde er slut. Her har han også selv gjort det klart, at det har været svært for ham at finde den rette konstellation. Derfor har han sagt farvel til flere trænere i det seneste år.
"Som I ved, har jeg prøvet forskellige trænerkonstellationer i løbet af de seneste 12 måneder. Efter at have arbejdet med den samme træner i 15 år, hele mit tennisliv, er det ikke let at finde det perfekte match i første forsøg," lyder det fra Rune via IMG.
"Jeg har lært meget og fundet ud af, hvad der er vigtigt for, at jeg kan have det godt og samtidig udvikle mig, som jeg vil."
Der er endnu ikke blevet meldt noget ud om, hvad hans planer er for fremtiden. Derfor vides det heller ikke, hvorvidt han kommer til at fortsætte sit nuværende samarbejde med Kenneth Carlsen.
Han lægger dog ikke skjul på, at han stadig har store ambitioner. Netop derfor er det også vigtigt for ham at samle et hold, der gør det muligt for ham at indfri disse.
"Jeg har brug for folk, der kender mig - som kan være der hele tiden. Det gør mig komfortabel og glad i en verden med skiftende miljøer og forhold hver uge," siger han.
Til slut understreger Rune, at han har planer om at løfte sløret for sit kommende træner-setup i nærmeste fremtid.
Fodbold
Tennis