Holger Rune taler ud efter tv-seere missede særlig detalje fra den store triumf: "Jeg tænkte ikke så meget på..."

Af: Emil Martesen

|

25/04/2025 09:21

Tennis
Foto: X
Foto: X
Holger Rune taler ud efter tv-seere missede særlige detalje fra den store triumf.

Mest læste i dag

Der var ikke et øje tørt - eller tørt tøj for den sags skyld - da Holger Rune satte trumf på i Barcelona og kastede sig i poolen med både sejr og selvtillid i rygsækken.

Den danske tenniskomet havde netop slået hjemmebanefavoritten Carlos Alcaraz på hans egen hjemmebane, og det med manér.

Det var en præstation, der gav genlyd, og selvom mange tv-seere var tryllebundet af det flotte spil, gik en lille, men fornøjelig detalje hen over hovedet på de fleste.

For som traditionen foreskriver, skal vinderen af Barcelona Open smide sig i bassinet til ære for både kameraer og fans, og her skuffede Holger ikke.

Iført en svedig kamptrøje og et kækt grin tog han tilløb, sprang i - og leverede et dyk, der ville få enhver bademester i Søndervig til at klappe i hænderne.

Men hvordan vurderer han selv præstationen? Jo, Rune tog det hele med et smil, da han senere blev præsenteret for videoen:

"Helt ærligt, så synes jeg, eksplosiviteten i benene er ret god", sagde han muntert, inden han fortsatte:

"Selve springformen... den kan vi godt diskutere. Jeg tænkte ikke så meget på teknikken i øjeblikket. Det er ikke dårligt - lad os sige en solid 8'er. Otte er højt, men det er også godt":

Det er svært ikke at trække på smilebåndet.

Det er lige præcis den slags øjeblikke, der gør Holger Rune til lidt mere end bare en tennisstjerne - han er også en humørbombe med selvironi og charme.

Og det hele kom selvfølgelig efter en magtdemonstration af en finalesejr.

En kamp, hvor Rune spillede som en, der havde været på touren i årtier.

Han tabte kun ét enkelt sæt hele ugen, og mod Alcaraz viste han, at han ikke lader sig kyse af hverken støjende spanske fans eller forventningspres.

Et tiebreak i første sæt blev vundet med nerver af stål, og i andet sæt satte han trumf på med 6-2.

Du kan se Holger Rune vurdere sit eget udspring i poolen herunder: