Den italienske stjerne skovler penge ind.
Lige nu læser andre
ATP-sæsonen sluttede, som den har set ud hele året: med endnu et opgør mellem Jannik Sinner og Carlos Alcaraz.
De to unge stjerner har sat et markant aftryk på touren, og finalen i Torino blev endnu et kapitel i deres voksende rivalisering.
Denne gang var det Sinner, der trak det længste strå, da han besejrede verdens nummer ét og sikrede sig en af tennissæsonens mest prestigefyldte titler.
En præmie i særklasse
Triumfen i Torino udløste en præmie på 5,1 millioner dollars – svarende til omtrent 35 millioner kroner.
Det skriver mediet frontofficesports.com.
Læs også
Men det stopper ikke her.
Den italienske stjerne har skovlet penge ind gennem hele året, hvor han har leveret resultater på tværs af hele kalenderen.
Han nåede finalen i samtlige Grand Slams og vandt både Australian Open og Wimbledon, hvilket i forvejen placerede ham helt i toppen af årets indtjening.
Dertil kom sejren i Paris Masters, der yderligere konsoliderede hans position som en af verdens absolut bedste spillere.
Indtjening i rekordhøjde
Sinners sæsonindtjening lander på 19,1 millioner dollars og er dermed den næsthøjeste i ATP-historien, hvor kun Novak Djokovics rekord fra 2015 ligger højere.
Alcaraz tjener stadig stort
Læs også
Carlos Alcaraz måtte tage til takke med andenpladsen, men præmien på 2,7 millioner dollars bidrog til, at han rykkede op på femtepladsen over de mest indtjenende spillere i tennishistorien.
Han står nu noteret for 57,5 millioner dollars, hvilket lige akkurat placerer ham foran Alexander Zverev.
Sinner følger kort efter med 56,6 millioner dollars i officiel ATP-indtjening, men beløbet er eksklusive de seks millioner, han vandt ved en udstillingsturnering i Saudi-Arabien tidligere på året.