Af: Nicolai Busekist
|
20/06/2024 11:39
Mest læste i dag
På det seneste har der været stor tvivl om Novak Djokovic, der har haft svært ved at finde sit niveau. Det har ført til et væld af rygter om, at den serbiske stjerne er i gang med sin sidste sæson som professionel.
I French Open var han nødt til at udgå med, da han rev sin menisk over i en kamp mod Francisco Cerundolo. Han spillede kampen færdig, og vandt den, men måtte derefter trække sig fra den store turnering i Paris.
Det viste sig, at skaden var slemmere, end han selv havde regnet. Derfor var han også nødt til at komme under kniven, hvilket har gjort, at han misser Wimbledon. Hertil har der også været en del tvivl om, hvorvidt han når at blive klar til OL.
Nu er det dog kommet frem, at han kan ånde lettet op og sænke skuldrene. Det står nemlig klart, at han vil være klar til at spille ved OL. Det oplyser det serbiske idrætsforbund ifølge CNN.
Djokovic var hurtig til at beslutte sig for at lægge sig under kniven. To dage efter, at han havde trukket sig fra French Open, var lægerne i fuld gang med arbejdet på hans knæ. Det var med fuldt overlæg, at det skete så hurtigt, da det var en del af hans strategi om at blive klar til OL.
Operationen har betydet, at han har været nødt til at give sit knæ tre ugers ro, inden han kan tage fat om sin genoptræning. Som følge af dette, står det helt klart, at han ikke når at blive klar til Wimbledon.
Det lyder dog, at han er villig til at betale denne pris, da han kun har blikket rettet mod at vinde OL-guld. Og det giver god mening, at han prioriterer på den måde, da det er det eneste, han mangler at vinde.
Fodbold
Tennis