Af: Jesper Bengtson
|
28/03/2025 20:48
Mest læste i dag
En kommentar i en retssag har skabt stor ballade i tennisverdenen, og midt i det hele står Holger Rune, selvom han slet ikke er en del af sagen.
Det hele begyndte, da spillerorganisationen PTPA (Professional Tennis Players Association) i sidste uge kom med en opsigtsvækkende udtalelse i en verserende retssag mod de store tennismyndigheder.
Her fremhævede de, at Holger Rune var den eneste spiller, der blev inviteret til den saudiarabiske opvisningsturnering Six Kings Slam, uden at have vundet en Grand Slam og uden at være i top 10 i verden.
Og det er lige præcis dén kommentar, der har fået tidligere verdensstjerne Andy Roddick op i det røde felt.
Det skriver mediet Sportskeeda.
I sin podcast 'Served' kritiserer han, at PTPA overhovedet nævner Rune i en sammenhæng, der har intet med danskeren at gøre.
Han mener, at det virker som et personligt angreb forklædt som en faktuel bemærkning – og han stiller spørgsmålstegn ved, hvordan en organisation, der siger, de kæmper for spillerne, samtidig kan hænge en spiller ud på den måde:
Han bakker også op om arrangørerne af turneringen i Riyadh og siger, at hvis en spiller – som Holger Rune – kan trække seere, så er det helt fair at invitere ham:
"Hvis Holger Rune ikke har vundet en Grand Slam og alligevel bliver bedt om at deltage, er det fordi arrangørerne synes, hans navn sælger," siger Roddick.
Journalisten Jon Wertheim stemmer i og kalder PTPA’s kommentar unødvendig.
Selv hvis de havde en pointe, formidlede de den klodset og på bekostning af Rune. Danskeren har ikke reageret på udmeldingen endnu.
Fodbold
Tennis