Af: Jesper Bengtson
|
16/05/2024 12:09
Mest læste i dag
I august 2023 vendte Caroline Wozniacki tilbage på tennisbanen efter 3 års pause.
Det er dog ikke nogen hemmelighed, at resultaterne har været svingende siden comebacket, og det har sat den danske tennisstjerne i en situation, hvor det langt fra er sikkert, at hun kommer til OL, som afholdes i Paris.
Drømmen lever dog stadig, og nu er det første store skridt taget.
Det skriver B.T.
Sagen er den, at Dansk Tennis Forbund har fået godkendt en vigtig dispensation for den danske tennisstjerne.
Sportschef, Jens Anker Andersen, fortæller, at dispensationen blev bekræftet i sidste uge, hvilket er et væsentligt skridt i retning mod OL i Paris til sommer.
Grundet karrierepausen i 2020 har hun ikke kunnet deltage i Billie Jean King Cup, hvilket ellers er et krav for OL-deltagelse.
Derfor var dispensationen afgørende for at holde OL-håbet i live. Wozniacki står nu overfor den sidste udfordring: at sikre sig et wildcard.
I øjeblikket ligger Wozniacki nummer 117 på verdensranglisten, hvilket ikke er nok til en direkte kvalifikation.
Wildcards til OL er begrænsede og meget eftertragtede, og der er da også kun to tilgængelige pladser. De tildeles typisk tidligere grand slam-vindere inden for top 400 på ranglisten.
Det betyder, at Wozniacki konkurrerer med prominente navne som Angelique Kerber, Naomi Osaka og Simona Halep, samt Emma Raducanu og Bianca Andreescu.
Dansk Tennis Forbund venter spændt på afgørelsen, som først offentliggøres efter French Open:
"Arrangørerne holder kortene tæt til kroppen, så vi aner det ikke. Det får vi først at vide efter French Open," siger Jens Anker Andersen.
Chancerne for et wildcard er små, men håbet er stadig intakt.
Caroline Wozniacki, som stadig er et ikon i dansk tennis, forbliver fokuseret på sit mål, mens uvisheden hærger.
Fodbold
Tennis