Nu er det slut: Holger Rune dropper det

Af: Emil Martesen

|

05/03/2025 09:17

Tennis
Foto: Juarez Santos / Shutterstock.com
Foto: Juarez Santos / Shutterstock.com
Nu er det slut.

Mest læste i dag

Når man konstant krydser tidszoner og kæmper mod jetlag, kan det være fristende at gribe til en lille hjælpende hånd i form af melatonin.

Men forud for Australian Open valgte Holger Rune at tage en anden vej.

Han har nu bevist, at han kan præstere på topniveau uden medicinsk hjælp, og dermed er det helt slut med at tage melatonin mod jetlag.

Den beslutning kom ikke ud af det blå, men er et direkte resultat af de seneste dopingskandaler, der har rystet tennisverdenen.

Der er ingen tvivl om, at den polske verdensetter Iga Swiateks dopingsag har sat dybe spor.

Hun blev testet positiv for trimetazidin, som hun mener stammede fra forurenet melatonin. Det resulterede i en måneds karantæne og en nervøs stemning blandt topspillerne. Også Holger Rune og hans team trak en streg i sandet efter episoden.

"Vi har aldrig brugt det før, men han var virkelig ramt af jetlag, og det var vi alle faktisk. Så vi tænkte at gå ned på apoteket, men med den seneste sag med Iga, så turde vi bare ikke," forklarer Runes manager og mor, Aneke Rune, til DR.

En hård start

At undvære melatonin havde dog sin pris. Den manglende søvn gjorde, at en træt Holger Rune allerede i første runde af turneringen i Brisbane måtte se sig besejret.

Men i Melbourne vendte vinden, og han viste, at han kan vinde kampe uden nogen form for medicinsk hjælp.

Usikkerhed i tennisverdenen

Det er ikke kun Swiateks sag, der har gjort spillerne forsigtige.

Også verdensetteren Jannik Sinner har været gennem en dopingsag, hvor stoffet clostebol blev fundet i hans test. Hans forklaring var, at det stammede fra en sårbehandling, men episoden har alligevel sat en skræk i livet på mange spillere.

Aneke Rune forklarer, hvordan frygten for utilsigtet doping fylder i tennisverdenen:

"Det fylder noget, og det er ubehageligt for spillerne, at man skal være nervøs, når man går på restaurant for at spise en god bøf."

Holger Rune og hans team har derfor valgt en mere forsigtig tilgang. For ham er det nu helt slut med at tage chancer, der kan koste dyrt.