Nu giver han endelig svar: Her stopper Novak Djokovic sin karriere

Af: Emil Martesen

|

09/04/2025 20:37

Tennis
Foto: Visionhaus/Getty Images
Foto: Visionhaus/Getty Images
Nu giver han endelig svar.

Mest læste i dag

Når Novak Djokovic taler om fremtiden, gør han det med både benene solidt plantet på jorden og et glimt i øjet.

Der er blevet gættet, hvisket og spekuleret i månedsvis: Hvornår siger han stop? Men nu giver han endelig et svar - på sin egen måde.

Djokovic har nemlig ikke tænkt sig at trække sig i stilhed med et 'tak for kampen'.

Nej, serberen, der har vundet alt, hvad der er at vinde, spiller stadig med ilden i øjnene og ambitionerne intakte. Og selvom kalenderen siger 2025, og kroppen har set sin del af skader, er han ikke færdig med at jage pokaler.

Det skriver mediet tennis365.com.

Èn milepæl driller

Han har 24 Grand Slams på CV’et. 400 uger som verdensetter.

En olympisk guldmedalje, der fuldendte det såkaldte Career Golden Slam. Og alligevel mangler én titel i pokalskabet - den sagnomspundne nummer 100.

Siden triumfen ved US Open i 2023 har Djokovic været på en form for tennis-limbo. Finaler er blevet spillet. Semifinaler er blevet tabt.

I Miami for bare fjorten dage siden måtte han se sig slået af en tjekkisk teenager. Og alligevel er han ikke klar til at kalde det for en æra, der er slut.

"Jeg føler stadig, at jeg har noget gas tilbage i tanken," siger han til ESPN og tilføjer med et skævt smil:

"Hvis du fortæller mig, at jeg vinder min 100. titel i en af Slams i år, skriver jeg under med det samme."

Far, fighter og filosof

Men livet er mere end backhands og breakpoints.

Derhjemme venter Stefan og Tara på 10 og 7 år, og Djokovic indrømmer, at han jonglerer med mere end tennisbolde.

"Jeg prøver at have balancen, mens jeg går," siger han, inden han fortsætter:

"Det blev sværere [at blive motiveret], end det var gennem hele min karriere."

Så selvom mange mente, han burde have takket af efter guldet i Paris, er virkeligheden mere nuanceret. Djokovic er stadig sulten - men han er også far. Og som han selv siger:

"Lad os se, hvad fremtiden bringer."