Kris Isaksen
Jagten fortsætter.
Mange har spurgt sig selv, hvorfor Novak Djokovic fortsat presser sin krop til det yderste som 39-årig.
Svaret kom fra serberen selv efter en af de mest dramatiske kampe i Wimbledons historie.
Efter den opslidende sejr over Felix Auger-Aliassime forklarede Djokovic, hvad der fortsat motiverer ham til at blive ved.
Det handler ikke kun om endnu en Grand Slam-titel eller nye rekorder.
De helt særlige øjeblikke på banen er fortsat den største drivkraft.
“Det er den slags øjeblikke, jeg stadig spiller tennis for,” sagde Djokovic efter den fem timer og 15 minutter lange kvartfinale.
Udtalelsen understregede, at lysten til at konkurrere fortsat er intakt, selv om karrieren nærmer sig sin afslutning.
Vendte frustration til stor triumf
Turneringen havde dog ikke været uden udfordringer.
I fjerde runde leverede Djokovic en sejr over Roman Safiullin, men bagefter lagde han ikke skjul på sin utilfredshed.
Han forklarede, at han ganske enkelt ikke nød sit eget spil, selv om kroppen egentlig fungerede, som den skulle.
To dage senere var billedet et helt andet.
Mod Auger-Aliassime fandt den syvdobbelte Wimbledon-vinder sit højeste niveau frem.
Kampen udviklede sig til et sandt drama, hvor begge spillere leverede tennis af højeste kvalitet gennem mere end fem timer.
Efter opgøret beskrev Djokovic det som en af de bedste Wimbledon-kampe, han nogensinde har været en del af.
Samtidig roste han canadieren for at presse ham til det yderste.
Rekorder er ikke det vigtigste lige nu
Semifinalen blev samtidig endnu en milepæl i en karriere fyldt med historiske bedrifter.
Alligevel gjorde Djokovic det klart, at han ikke bruger meget energi på statistikker, mens turneringen stadig er i gang.
Han forklarede, at alle rekorderne må vente, til den dag han vælger at stoppe karrieren.
Fokus er i stedet rettet mod den næste udfordring, hvor verdensetter Jannik Sinner venter.
Selv om italieneren er betydeligt yngre, tror Djokovic fortsat på, at han kan matche de bedste spillere i verden.
Det skriver indianexpress.
Kravene til sig selv er stadig enorme
Djokovic erkendte også, at han fortsat er sin egen største kritiker.
“Jeg har altid de højeste forventninger til mig selv. Jeg kan være meget selvkritisk og meget hård ved mig selv. Samtidig prøver jeg også at nyde øjeblikke som dette.”
Den indstilling har været en rød tråd gennem hele hans karriere.
Troen på egne evner er stadig intakt, selv om alderen siger 39 år.
Så længe glæden ved de store kampe opvejer det hårde arbejde og de mange timer på træningsbanen, ser Djokovic ingen grund til at lægge ketsjeren på hylden.
Hans egne ord efter Wimbledon-sejren efterlader da heller ingen tvivl om, hvorfor jagten på endnu flere store triumfer fortsætter.
