Rafael Nadal fik publikum til at grine med morsom forklaring på advarsel efter toiletpause

Af: Nicolai Busekist

|

04/01/2024 19:00

Rafael Nadal fik publikum til at grine, da han skulle svare på, hvorfor han fik en advarsel efter sin toiletpause.

Mest læste i dag

Rafael Nadal var tidligere onsdag i aktion ved Brisbane International. Det endte med en sejr til den spanske stjerne, der undervejs modtog en advarsel, fordi han brugte for lang tid på badeværelset.

Den spanske legende vendte tilbage til banen efter at have vundet første sæt over Jason Kubler. Han så en anelse forvirret ud, da han fik en advarsel for at have overskredet de fem minutter, man har til at klare sin tur på toilettet.

Den 37-årige forsøgte først at tale sig ud af det, men gik til sidst grinende derfra. Det var heller ikke noget, der hæmmede ham i andet sæt, som han vandt 6-2. Derfor beviste han endnu engang, at han stadig er i stand til at spille på et enormt højt niveau.

Efter kampen forklarede Nadal, at det faktisk ikke var et toiletbesøg, der endte med at trække ud. Derimod var han nødt til at skifte hele sit outfit, fordi han havde svedt rigtig meget under første sæt.

"Jeg synes, det var noget mærkelig noget, fordi jeg ved, at jeg har fem minutter," sagde han til Sky Sports, mens publikum grinede.

"Helt ærligt. Brisbane er meget fugtigt, og jeg var nødt til at skifte hvert enkelt stykke tøj. Det tager et stykke tid, og så sagde de til mig over walkie-talkie: tre minutter, to minutter, et minut, et halvt minut."

"Jeg kom ud på det rigtige tidspunkt, men sandsynligvis sagde manden, der var sammen med mig, et par sekunder senere til dommeren, at jeg var... De fortalte mig fire sekunder forsinket... Jeg ved ikke, om det var mig. Jeg troede, jeg kom til tiden.. Men der skete noget, og jeg ved, at jeg er langsom. Jeg vil prøve at forbedre mig."