Ramt af karma: Kæmpe stjerne i chok-exit
Af: Marcus Dam
|
13/01/2025 13:57
Mest læste i dag
Den 11. seedede græker måtte se sig slået af den unge amerikaner Alex Michelsen med cifrene 7-5, 6-3, 2-6, 6-4.
"Jeg blev ramt af karma"
Tsitsipas, der sidste år spillede sig hele vejen til finalen i Melbourne, indrømmede efter nederlaget, at han undervurderede sin modstander.
Ifølge ham selv havde han forsøgt at spare kræfter til turneringen ved at trække sig fra doubleturneringen med sin bror, men det gav bagslag:
.
"Jeg blev ramt af karma, tror jeg. Jeg forsøgte at spare så mange kræfter som muligt ved at trække mig fra double, så jeg ville have mere energi senere i turneringen. Og så var jeg simpelthen bare ikke i stand til at levere, når det kom til stykket," udtalte Tsitsipas ifølge Ekstra Bladet.
Frustreret
For den græske stjerne er nederlaget ikke bare en skuffelse, men også en stor irritation.
Med det tidlige exit ser han frem til en lang pause uden konkurrencer, hvilket ifølge ham selv er noget af det værste:
"Det mest frustrerende er jo, at jeg har så lang tids pause nu. Jeg har meget tid, jeg skal brænde af, før min næste turnering, og det irriterer mig," forklarede en tydeligt frustreret Tsitsipas.
Alex Michelsen, der kun er 19 år, leverede en bemærkelsesværdig indsats og markerede sig som en spiller, der kan blive spændende at følge i resten af turneringen.
For Tsitsipas blev årets første Grand Slam-turnering derimod en tidlig afslutning, der næppe lever op til hverken egne eller fansenes forventninger.