Roger Federers tidligere træner om Rafael Nadal: Ville elske at se det

Af: Nicolai Busekist

|

31/12/2023 17:00

Rafael Nadal vender snart tilbage til banen, efter at have været ude i et år. Derfor er der stor tvivl om, hvad han kan levere.

Mest læste i dag

Der er rigtig mange, der er spændte på at se Rafael Nadal vende tilbage til tennisbanen. Den spanske stjerne har nemlig været ude i næsten et år, efter at have haft store problemer med skader og en operation.

Danske Holger Rune har haft muligheden for at træne med den 37-årige spanier forud for den kommende ATP 250-turnering i Brisbane.

Efter denne kamp har han udtalt, at Nadal viste et højt niveau, og at han spillede med høj intensitet. Derfor har han vist gode takter forud for den australske turnering, hvor han får sit comeback.

Desuden har Roger Federers tidligere træner Ivan Ljubicic givet udtryk for, at han ser frem til se Nadal vende retur. Han har også givet udtryk for, at han håber på, at han kan give Novak Djokovic 'noget kamp'.

I denne forbindelse fremhævede han også, at Djokovic statistik set er den førende spiller. Han har dog ikke lagt skjul på, at han håber på, at Nadal kan udfordre ham på dette punkt i 2024.

"Jeg tror, at den mest succesrige er Novak. I det mindste blandt herrespillerne. Han bliver ved med at vinde, han stopper ikke, og jeg er virkelig nysgerrig. Jeg vil elske at se Rafa tilbage i 2024 for at give ham lidt kamp," sagde han i et afsnit af 'ATP Tennis Radio Podcast'.

"Så vi bliver ved med at snakke om det. Novak er utrolig. Jeg mener, når du ser på den måde, han spiller på nu, og du ser på for 10 år siden, vil du se den samme person. Det er bemærkelsesværdigt, når du tænker på, hvor gammel han er."