Tidligere tennisspiller slår fast: Derfor taber 'den unge generation' til Novak Djokovic
Af: Nicolai Busekist
|
14/12/2023 10:00
Mest læste i dag
Man kan ikke benægte det faktum, at Novak Djokovic er en af de bedste tennisspillere i historien. Det har han bevist i løbet af de seneste år, hvor han har slået et utal af rekorder og nærmest væltet sig i Grand Slam-titler.
Sideløbende har en yngre generation gjort sit indtog på tennisscenen, men de fleste af dem har svært ved at besejre Djokovic. Og nu er en tidligere tennisspiller kommet med sit bud på, hvorfor det forholder sig på denne måde.
Nikolay Davydenko, der i 2009 vandt ATP World Tour Finals, er ikke i tvivl om, hvad Djokovics fordel er. Han er nemlig sikker på, at det er det mentale aspekt af spillet, hvor den serbiske stjerne er bedre stillet.
"Hvis Djokovic kommer i form, selv uden at spille et par turneringer, uden skader, er han fysisk klar. Det er vigtigere, at du har nok styrke til hver kamp. Og hvis de er, vil hans koncentration være meget højere end andre," sagde Davydenko ifølge Sportskeeda.
Han udtalte også, at han er overbevist om, at de unge spillere faktisk er bange for Djokovic. Han er derfor sikker på, at det simpelthen er det mentale aspekt af spillet, der giver ham hans fordel.
"Det er derfor, de er bange for ham. Plus, frygten forbliver: Djokovic slår også den yngre generation med det mentale - de taber allerede mental til ham. 'Ah, Djokovic, så er det slut'. Og Novak dominerer takket være dette. Det, han gør, er unikt. Man kan sige, den eneste sådan indtil videre," lød det også fra ham.
Selvom Djokovic er fyldt 36 år, er der ingen antydninger af, at han har planer om at indstille sin karriere. Tværtimod har han gjort det klart, at han stadig er sulten efter mere.