Af: Nicolai Busekist
|
10/10/2024 10:41
Mest læste i dag
Taylor Fritz skulle ikke bruge mere end 56 minutter på at sende danske Holger Rune ud af Masters 1000-turneringen i Shanghai. Den unge dansker nåede nærmest ikke at stemple ind i kampen, inden det hele var slut.
Den amerikanske stjerne havde samtidig en rigtig god dag på banen, hvilket ikke gjorde det bedre for Rune. Tværtimod medførte det, at han mindre end en time efter start måtte forlade banen med et nederlag i to sæt med cifrene 6-1, 6-2.
Det lave niveau kom som et stort chok for TV 2 Sports tennisekspert Patrik Wozniacki. Han har også givet udtryk for, at han håber, at der er en form for forklaring på det. Det kan f.eks. være, at han har været ramt af sygdom eller lignende.
Wozniacki bed i høj grad mærke i, at der ikke var megen gejst fra Runes side. Det var kun de gange, hvor han var nødt til at forsvare sig mod Fritz' matchbolde, at der kom en smule tro på tingene. Ellers var det meget svært at se på Rune, at han var dukket op for at vinde.
TV 2 Sports tennisekspert mener, at der kan være to forskellige grunde til, at Rune ikke stemplede ind i tirsdagens kamp mod Fritz.
"Man kan også godt have en offday, og det havde han. Det sker også en gang imellem, at der kan være mange ting, der gør, at man føler, at man ikke rammer den. Det er ikke noget, vi skal være nervøse for," sagde han til TV 2 Sport, og fortsatte:
"Ellers kan der være den anden del, at han har en eller anden form for sygdom i kroppen."
På grund af det lave antal point, som Rune har scoret i denne sæson, ser det ud til at blive svært at sikre en plads ved ATP Finals i Torino. At han tabte sin kamp mod Fritz, har bestemt ikke gjort det lettere for den 21-årige dansker.
Fodbold
Tennis