Wimbledon træffer stor beslutning, og tennisspillerne kan ikke tro det
Af: Jesper Bengtson
|
15/06/2024 18:30
Mest læste i dag
Det kommende Wimbledon bliver en speciel turnering.
Det har allerede nu set dagens lys, at Rafael Nadal allerede har meldt afbud, og Novak Djokovic' læge har sagt, at det er 'usandsynligt', at serberen deltager efter sin skade ved Roland Garros.
Sådan skriver mediet Estadiodeportivo.
Wimbledon-organisationen har afsløret årets tidsplaner og billetpriser, hvilket har genoplivet kontroverserne fra sidste sæson.
Sally Bolton, der står i spidsen for turneringen, har bekræftet, at tidsplanerne forbliver uændrede. Kampe på turneringens centercourt starter klokken 13:30 lokal tid, mens kampe på bane 1 begynder klokken 13:00.
"Vi har gennemgået det, og vi synes, det er den bedste beslutning", siger hun.
Problemer fra sidste år kan gentage sig
Wimbledon har planlagt tre daglige kampe på centercourten, herunder to herrekampe, som kan vare i fem sæt.
Sidste år førte det til forsinkelser, og kampe måtte ofte flyttes til dagen efter. Det gjaldt blandt andet opgørene mellem Novak Djokovic og Hubert Hurkacz samt Andy Murray mod Stefanos Tsitsipas.
Det er naturligvis træls for spillerne, som nok ikke kan tro egne ører, når de hører, at det ikke er lavet om til årets turnering.
Den sene starttid, klokken 13.00, er primært fastsat for at tilgodese de tv-kanaler, der har rettighederne i Storbritannien.
"De (Wimbledon, red.) tager ikke kun hensyn til, hvad der er bedst for spillerne. Der er naturligvis andre ting; fjernsyn, VIP'er... De tager alle disse ting i betragtning for at træffe den bedste beslutning", udtalte Andy Murray sidste år.
Forhøjet præmie
Wimbledon har annonceret en præmiepulje på 59 millioner euro (440 millioner kroner, red.) i år, hvilket er en stigning på 11,9 procent i forhold til sidste år.
Vinderne af de individuelle turneringer sidste år, Carlos Alcaraz og Marketa Vondrousova, kan se frem til en ekstra gevinst på næsten 400.000 euro (cirka 3 millioner kroner, red.), hvis de gentager succesen.