Aksel Kryhlmand
“Vi er her som en straf, ikke for at blive straffet”
Hver lørdag morgen lyder starten til en helt særlig parkrun bag mure og pigtråd i Nordirland.
På HMP Magilligan, et af regionens fængsler, deltager indsatte i en 5 km løbetur, som er blevet en integreret del af deres rehabilitering.
Et usædvanligt syn bag tremmer
Parkrun-løbet i Magilligan finder sted samtidig med tusindvis af andre løb verden over, men rammen er anderledes: her løber deltagerne op og ned ad en smal udendørs gangsti mellem fængselshytter og hegn.
Det er hverken skov eller park, men det har ikke forhindret begivenheden i at skabe en positiv rytme for mange af deltagerne.
“Vi er her som en straf, ikke for at blive straffet,” lød det fra en af de indsatte, som understregede, at løbet hjælper med at bevare motivation og fysisk sundhed.
En del af noget større
Fængselsinspektør Gary Milling, der selv er aktiv løber, har været drivkraft bag initiativet, som har kørt i seks år, men først nu er blevet dokumenteret offentligt. Han slår fast, at det handler om meget mere end motion
Vi må gøre noget anderledes. Rehabilitering er nøglen. Det handler om at skabe færre ofre i samfundet.
Statistikker viser, at over 70 procent af de indsatte i Nordirland har problemer med alkohol eller stoffer.
Ved at tilbyde alternativer som parkrun, forsøger man at bryde med destruktive vaner og skabe nye, positive identiteter.
Frivillighed og fællesskab
Arrangementet, der har fået navnet “Lower Drummans” i det officielle parkrun-system, afvikles som alle andre parkruns, nemlig gratis, frivilligt og uden konkurrence.
Alligevel er der kamp om topplaceringerne, og bedste tid er p.t. 19 minutter og 25 sekunder, imponerende hurtigt, også uden for fængslets mure.
Springwell Running Club har fra starten støttet eventet, og både ansatte, frivillige og indsatte løber side om side. Efter målstregen er der kaffe, te og kage, som enhver anden parkrun, for her handler det også om at mødes i øjenhøjde.
Parkrun i HMP Magilligan viser, hvordan sport kan bruges til langt mere end fysisk træning.
Her handler det om resocialisering, respekt og ansvar. Løbene bag tremmer er ikke en “belønning“, men et redskab, for at få folk til at se fremad, tage ansvar og blive en del af samfundet igen. Et lille skridt på vejen, på fem kilometer ad gangen.
