Kæmpe wrestlingstjerne gjorde comeback: Du gætter aldrig publikums reaktion

Af: Marcus Dam

|

07/01/2025 16:27

WWE
Megan Elice Meadows, CC BY-SA 2.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/2.0>, via Wikimedia Commons
Hulk Hogan gjorde et opsigtsvækkende comeback under WWE Raw’s Netflix-premiere i Los Angeles.

Mest læste i dag

Med sin legendariske manager Jimmy Hart ved sin side trådte den 71-årige wrestlingstjerne ind i rampelyset, men reaktionen fra publikum var langt fra det, han havde håbet på.


Det skriver WhatCulture.com.

Voldsom entré

Hogan gik ned ad rampen til tonerne af sin klassiske introsang "Real American", og wrestlinglegenden virkede klar til at genvinde sin plads i publikums hjerter.

Med sit karakteristiske smil og store armbevægelser åbnede han med at hylde fansene og sin tid i WWE som den største del af sit liv.

Men stemningen ændrede sig hurtigt.


Publikum svarer igen

I stedet for de forventede klapsalver og jubel blev Hulk Hogan mødt af en mur af buh-råb fra salen. 

Reaktionen blev endnu værre, da han kaldte fansene sine "største partnere nogensinde" og takkede dem for altid at støtte ham. 

Publikum lod tydeligt forstå, at de ikke havde glemt tidligere kontroverser.

Hogan, der også brugte lejligheden til at promovere sin Real American Beer, forsøgte at vende stemningen ved at flå sin tanktop af og afsløre en “Netflix Gets Raw”-trøje nedenunder. 

Men det hjalp ikke på publikums holdning.


Det er ikke første gang, Hulk Hogan har oplevet modstand fra WWE’s fans. 

Tilbage i 2015 blev han midlertidigt fjernet fra WWE’s Hall of Fame efter afsløringen af en racistisk kommentar i en privat samtale fra 2007. 

Selvom han siden har undskyldt og er blevet genoptaget i Hall of Fame, har mange fans stadig svært ved at tilgive episoden.

Aften i Los Angeles viste, at Hulk Hogan fortsat deler vandene blandt wrestlingfans.

Se reaktionen på Hulk Hogans comeback her: