Forside Cykling 75 Uger siden sidst: Håbet lever endnu for Vingegaard

75 Uger siden sidst: Håbet lever endnu for Vingegaard

Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar (2024)
Gil Corzo / Shutterstock.com

“Der er ikke så meget udover det”

Lige nu læser andre

Vingegaard i modvind

Jonas Vingegaard måtte onsdag se sig sat markant tilbage i klassementet efter en tung enkeltstart på 5. etape af Tour de France.

Danskeren blev kun nummer 13 på dagen og er nu hele 1 minut og 13 sekunder efter Tadej Pogacar i den samlede stilling.

“En svær dag”

Vingegaard var ærlig i sin vurdering efter målgang.

Det var en svær dag for mig. Jeg havde en lidt dårlig dag. Sådan er det nogle gange, sagde han til TV 2 Sport.

Læs også

Den danske stjernerytter tabte 1 minut og 21 sekunder til etapens vinder, Remco Evenepoel, og 1 minut og 5 sekunder til Pogacar, som nu fører løbet. Det var især i løbets sidste del, at Vingegaard tabte mest tid.

Jeg havde ikke benene. Der er ikke så meget udover det. Jeg synes ikke, jeg var så godt kørende, og jeg tabte en del tid. Det er bare sådan, det er. Touren er selvfølgelig lang, så jeg er stadig motiveret og tror på, at det kan lade sig gøre, lød det videre.

Favoritterne viser styrke

Den 33 kilometer lange enkeltstart blev vundet i suveræn stil af Evenepoel, der satte Pogacar på andenpladsen med 16 sekunder og Edoardo Affini på tredjepladsen med 33 sekunder. Vingegaard kom ind 1 minut og 21 sekunder efter belgieren.

Jeg er overrasket over, at jeg havde en så dårlig dag, fremfor hvor stort tidstabet er. Med de ben, jeg havde, er det ikke så overraskende. Jeg havde selvfølgelig håbet på at køre meget bedre, sagde Vingegaard.

DR’s Cykel ekspert Brian Nygaard mener også at der skal meget til, før vi kan se en dansker på toppen af skamlen i Paris

Efter min allerbedste overbevisning og de nøgne facts er det en myte, at Vingegaard er bedre i den tredje uge end Pogacar. Det er i hvert fald 75 uger siden, at han har været det. Og vi er nødt til at vurdere folk på deres nyligste præstationer.

Stillingen blandt favoritterne

Efter fem etaper ser den samlede stilling blandt favoritterne nu sådan ud:

  • 🟡 Tadej Pogacar +0″
  • 🥈 Remco Evenepoel +0’42”
  • 🥉 Kevin Vauquelin +0’59”
    1. Jonas Vingegaard +1’13”
    1. Matteo Jorgenson +1’22”

Vingegaard har stadig tre uger til at rette op på skaden, men skal formentlig finde sine bedste bjergeben frem hurtigst muligt, hvis drømmen om en tredje Tour-sejr skal leve.

Læs også

Ads by MGDK